Rekruttering og fastholdelse -
i det flerfaglige paradigme.
"Hvordan får vi en firkant til at passe ind i et rundt hul"?
Citat fra filmen Apollo 13
Et hovedtema og en udfordring i de kommende års ansættelsespolitik er vigtigheden i rekruttering og fastholdelse af medarbejdere.
Dette gælder for alle faggrupper, men i særdeleshed inden for den sociale og sundhedsfaglige sektor er der massive problemer i rekrutteringen og en eklatant mangel på faguddannede - og dette udfordres så ydermere af problemer i fastholdelsen.
Blandt de store udfordringer i fastholdelsen af medarbejdere er: dårlig ledelse, dårligt arbejdsmiljø, manglende trivsel, men også i høj grad følelsen af manglende faglige udfordringer og indflydelse på praksis.
Manglende ansøgere i de foretrukne faggrupper, udfordrer fagligheden. Hvordan kan dette vendes til en styrke? Fagligheden, det fælles sprog og den fælles forståelse - accepten af hinandens kvaliteter, er værnet mod forråelsen, synsninger og den private praktisering.
Når så mange personligheder og fagligheder skal flettes sammen til en fælles faglig forståelse, så kommer udfordringen.
Lige nu oplever vi, at fagligheden og derved løsningen af kerneopgaven lider under et udfordrende paradigme. Drift er et vilkår og en nødvendig, men kerneopgaven må ikke drukne i et driftsfokus, hvor vi mister fokus for hvad vi reelt er ansat til – at hjælpe de i vores 'varetægt'.
Men først må vi turde stille os selv spørgsmålet: "Gør jeg det, jeg tror jeg gør"?
Skaalum Consult tilbyder en dag, hvor den mentale retning, det etiske kompas og ydmygheden i al hjælpekunst udfordres - til glæde og gavn for opgaveløsningen.